Kort

Dåbskort

Dette skal du tænke over, når du skriver tekst til dåbskortet

Det er ikke for ingenting at et nyfødt barn bliver kaldt for et mirakel. Når man holder barnet i armene og kigger ned på det lille kan man ikke undgå at føle en vis mængde af ærefrygt. 

Samtidig kan man ikke undgå at føle sig en smule forundret over, at man selv engang har været så lille. Tænk at man engang selv er blevet båret rundt af ens familiemedlemmer!

Når så voldsomme følelser er i spild er det ikke så mærkeligt, at langt de fleste danske familier vælger at holde barnedåb, hvor familien kan samles og fejre den nye ankomst i deres familier. Andre familier har valgt at droppe kirken og holder derfor ikke barndåb men vælger i stedet at holde en navnefest.

Uanset hvilken fest man vælger at holde, så er det et dejligt tidspunkt i alles liv, når man får mulighed for at fejre det nyskabte lille liv iblandt dem. 

Gaver skal købes til den lille og de nybagte forældre – og et lille kort følger ofte med. Men hvad skal der stå i de kort? 

Når båbskortet er rettet mod forældrene

Nogle ser en barndåb eller navnefest både som en fejring af den lille nyfødte og dets nybagte forældre. Derfor ville det være oplagt at skrive et kort, der er mere rettet mod forældrene end det lille nye liv. Den lille pige eller dreng kan trods alt ikke læse endnu.

Barnedåben er samtidig en god chance for venner og bekendte at købe ting, som de nye forældre har brug for til den lille. Børnetøj og ting og sager kan være så frygteligt dyre, især hvis parret endnu er ungt og det er deres første barn.

Før du skriver kortet, så overvej hvilken gave, det er du allerede har købt eller har tænkt dig at købe. Er gaven mere rettet til forældrene eller til barnet? Hvem er det egentligt du har mest lyst til at fejre? De nybagte forældre eller det nye liv?

Dåbskortet bør selvfølgelig matche den gave, som du giver.

Skriv et brev til barnet

Nogle vælger at skrive et brev der er rettet mod barnet selv, som det vil kunne læse når det bliver lidt ældre. 

Måske har du blot tænkt dig at skrive en lille sød hilsen, som for eksempel ”tillykke med dåben Josefine. Hilsen mormor”. Men måske har du lyst til at skrive et lidt længere kort. Ja, du kunne endda skrive et mere personligt brev, hvis du føler dig tæt på forældrene og forventer at være en del af barnets liv. 

Det kan være meget morsomt for barnet selv, når det er blevet ældre, at kigge tilbage på og mindst lige så mindeværdigt for dig engang at læse sammen med barnet, når det er begyndt at gå i skole.

Moderne eller traditionel?

I nyere tid er der kommet rigtig meget fokus på hvordan kønnene bliver opfattet og hvilken forskelsbehandling, der i nogle tilfælde desværre kan opstå.

Mange af de ting og sager man kan købe til babyer eller små børn er enten blå eller lyserøde alt efter om de er målrettet til drenge eller til piger. Nogle mener, at denne form for farvekode er en form for forskelsbehandling, som sker allerede fra man er nyfødt og som påvirker barnet på længere sigt.

Hvor står du selv henne i den debat? Giver du folk ret i, at det er forskelbehandling eller synes du, at det er noget værre pjat?

Dit svar på det spørgsmål har indflydelse ikke kun på dit dåbskort men også den gave du kommer til at købe til barnet. 

Synes du at farverne på kortet er ligegyldigt eller vil du vælge en mere neutral farve, som kan passe til begge køn?

Uanset hvad du vælger at stille op med det kort, så skal det i hvert fald nok blive en dejlig dåbsdag. Det er det som regel altid, når man kan byde et nyt lille liv velkommen til verdenen!

Related Articles

Back to top button
Close
%d bloggers like this: