Dan Turell digte

Her på siden finder du en stor kollektion med de bedste digte fra forfatteren Dan Turell.

Dan turtle var en af de store danske forfattere hvis man går 30 eller 40 år tilbage i tiden. Han var bl.a. kendt under navnet Onkel Danny og mens han levede havde han stor indflydelse på den danske litteratur. Hans værker er bl.a. kendt for at inkludere flere forskellige genre og han er kendt for at bruge fra både fiktions genren, krimi og skrev endda også en autobiografi.
Dan Turell havde stor gennemslagskraft mens han levede. Desværre fik han ikke lov at leve længe da han desværre gik bort i en alt for tidlig alder af blot 47 år på grund af kræft der havde spredt sig til store dele af hans krop og som derfor ikke var til at helbrede. En stor del af det som Dan Turell skrev og de værker han fik udgivet mens han levede er siden hans død blevet genudgivet i nye værker, og hans popularitet er derfor kun steget efter hans død hvor det er også er sket at flere danske studerende og folkeskole elever over hele landet skal lære og dernæst analysere nogle af hans mange digte og fortællinger.

Find de bedste Dan Turell Digte her

Digt 1: Præsten i Vangede

Og præsten i Vangede,
i min barndom i halvtredserne,
han kørte til kirke på knallert,
og det vakte betydelig opsigt,
Hver gang han skulle til kirken,
spruttede han én kilometer frem ad Vangedevej hjemmefra,
med tyve kilometers fart i timen meget omhyggelig og agtpågivende –
og utrolig hensynsfuld i sin kørsel –
og med stadige hilsener til alle sider!

Præsten i Vangede.
i min barndom i halvtredserne,
var en høj tynd altid alvorlig mand,
der så ud som bar han alverdens skyld på sine skuldre,
eller som han havde påtaget sig skylden for al menneskelig synd,
eller skuet ned i de dybeste sjælelige afgrunde,
Hans kone var altid syg,
og deres søn som jeg gik i klasse med,
var meget flittigt og seriøs allerede i underskolen,
og fortsatte vist sådan hele vejen igennem.

Og præsten i Vangede,
min barndom i halvtredserne,
afslog at blive sognepræst –
da turen kom til ham!
fordi han så skulle flytte fra sin tilbagetrukne villa
på den stille vej i ly af Nymosen –
til direkte ud til fortovet ved præstegård ved Vangede Kirke
en præstegård som lå midt på Bygaden og var almindeligt set
og der tidligere havde fungeret som posthus

Vangede er et kvarter i Gentofte,
Dengang var det stedet i Gentofte,
lossepladsen og sindsygeanstalten,
husvildebarakkerne lå,
de to-værelses i kommunen samledes væg ved væg,
hvor de nye middelklasserækkehuse,
så småt begyndte at skyde op,
det sted hvor der var sprittere slagsmål automatbræk,
motorcykelbander og temmelig vilde lørdag aftener,
en kort overgang et værtshus der måtte lukke,
en uforholdsmæssig stor del af kriminaliteten i Gentofte,
Et sted hvis beboere var kommet fra Byen,
beboerne var flyttede fra Nørrebro og Vesterbro,
aldrig nogen sinde blev Gentofte-borgere,
Vangede var Gentoftes Harlem naturligvis et velfærds-Harlem –
kommunens dårligste skattedistrikt,
til de begyndte at lægge fabrikkerne der i hvert fald –
det eneste valgsted i kommunen,
kommunisterne fik stemmer af betydning!

Vangede var skyggen
mellem Gentofte og det begyndende forstads-København
Vangede Bygade og Vangedevej
Vangede to centrale trakfikårer
førte, fører fra Lyngbyvejen til Søborg Hovedgade
en nu ændret bane
og Vangede er området,
der afgrænses af disse veje!

Digt 2:En hyldest til dagen

Jeg holder af hverdagen,
Mest af alt holder jeg af hverdagen,
langsom opvågnen til den kendte udsigt,
den er ikke helt så kendt,
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter!

Alle morgenkyssene,
Postens smæld i vores entre –
lugten af kaffe,
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser,
Jeg holder så meget af hverdagen –
trods alle dens irritationer,
Bussen, som skramler udenfor på gaden,
Fuglene der pipper fra deres bur,
Den gamle nabo der ser forbi,
ungen skal hentes i børnehaven, netop som man er hjemme
Den lange indkøbsliste i jakkelommen,
med sine mange krav om kød, kartofler, kaffe og kiks,
Den hurtige på den lokale –
vil alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne,
Jeg holder af hverdagen –
Dagsordenen,
Også den biologiske.
Uundgåelige procedurer i badet og på toilettet,
Den obligatoriske barbermaskine,
Alle brevene som skrives
Huslejeopkrævningen –
Afstemningen af checkheftet,
Opvasken,
sandheden om være udgået for bleer –
Jeg elsker hele hverdagen,
Ikke i modsætning til fest og farver og tjald
der skal til,
med alle de efterladte slagger,
Meget usagt og tilnærmelsesvist,
vævende og hængende i luften efter  –
en art psykiske tømmermænd,
Hverdagens morgenkaffe kan kurere,
Ok med fester! Al plads for euforien.
Lad de mange perler boble.
Hvilken lykke så bagefter at lægge sig,
i hvilens og hverdagens seng –
til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt.

Jeg holder af hverdagen,
Jeg er vild med den,
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen –
Jeg holder stinkende meget af hverdagen!

Digt 3: Man burde have været Taxachauffør

Åha jeg burde have været taxachauffør,
nu kan jeg se,
Jeg sku burde have været taxachauffør.
taxachaufførernes Greatest Hit,
the cabdriver to end all cabdrivers,
Der ved rattet havde jeg siddet –
være hjemme og på arbejde samtidig –
ligesom inden et sneglehus,
eller som den perfekte værtshus-vært,
Jeg ville sidde ved siden af kunden –
adskilt af askebæger og knirkende gearstang,
og jeg ville sidde rolig som en rutineret rotte!

Og jeg ville hygge med kunderne,
Jeg ville fortælle dem godt nyt fra vejrmeldingen,
Jeg ville give dem råd og tips –
om hvor de skulle gå hen efter hvad,
og hvor de kunne finde det samme billigere,
Jeg ville anbefale dem en god restaurant en god tandlæge en god revisor en god revy –
Jeg ville stille forslag til deres engelske tipskuponer,
og mindes bronze-holdet fra ’48 eller Fiffer-Revyerne sammen med ældre kunder –
og dem fra provinsen ville jeg anvise passende hoteller,
Jeg ville hjælpe dem alle sammen med deres problemer,
fra spiritus til og skilsmisse, fra stressen til den dunkle schizofreni,
og jeg ville være medfølende nu,
og jeg ville prøve på ikke ikke at vide bedre!

Og jeg ville være den rene djævel i bytrafikken.
Jeg ville vide lige hvor men også hvornår,
jeg kunne tage hjørnet på to hjul –
og hvornår en mere værdig facade var påkrævet,
(for sund fornuft skifter lov fra gadehjørne til gadehjørne),
Jeg ville regne med trafikken undervejs –
ligesom et skakspil,
Jeg ville planlægge hele min taktik,
som en seks dages rytter midt i feltet,
før alle lyskryds,
Jeg vil kende alle genvejene og smuthullerne,
Jeg vil behandle rattet som min egen hånd,
Jeg vil nådesløst gennemskue de andre bilisters fortvivlede manøvrer,
til enhver tid kende deres position i banen,
jeg ville ikke tøve med at kritisere deres kørsel,
ville højt og underholdende kommentere den,
i mens jeg selv causerende kørte nonchalant perfekt,
med en eller to fingre på rattet,
byen igennem,
i al mulig vejr,
døgnet rundt,
med forskellige slags mennesker,
rige folk,
fattige folk,
glade folk,
drukne folk,
druknende folk,
døende folk,
fødende folk,

Og jeg ville smile til dem alle sammen,
indrømme at det var for dårligt,
ja, det var de hårde tider,
men at det jo nok alligevel gik –
så længe man ikke mistede humøret,

Og en gang imellem –
Måske én gang om måneden,
ville jeg være gloomy og nedstirrende,
og sort og skumlende og misantropisk og månesyg og mistænksom,
og se ud som om jeg ventede at alle ville slå mig ned bagfra,
eller i det mindste løbe fra regningen,
Dén dag ville jeg råbe og skrige sjofelheder og skældsord mod alle byens andre biler,
og dén dag ville jeg kun le indvendigt,
Og morgenen efter ville jeg på ny,
og mindst en måned frem,
være den samme go’e gl. almindeligt afholdte chauffør,
“Taxa Durell”
som de ville kalde mig,

Nu kan jeg ikke vente mere,
når endelige jeg bliver stor så vil jeg være taxachauffør.
i mit liv herefter vil jeg måske blive en taxachauffør – endelig nu.

Digt 4: Gennem byen en sidste gang

Før jeg dør vil jeg gerne slentre byen igennem en sidste gang,
det skal være mit aller sidste lille ønske,
gå på mine fødder igennem min by,
igennem Københavns gader,
ligesom så mange gange før –
og jeg vil vide det er den sidste gang –
og jeg vil gå ned ad Istedgade eller Vesterbrogade,
og gå ned ad alle de små solløse sidegader med alle deres nedlagte butikker,
og fedtede gasapparater – og jeg vil mærke lugten i næsen af kål og frikadeller og kartofler i,
hver evig eneste trappeopgang,
jeg vil rode i bogkasserne og jeg vil ingenting købe,
ikke fordi det er sidste gang,
fordi jeg aldrig roder i bogkasserne for at købe –
for at rode i dem og tænke på hvor kort og mærkeligt,
livet er,
og jeg vil se børnene lege i de små firkantede stenede forblæste,
baggårde,
jeg høre dem råbe til og efter hinanden,
jeg vil se mødrene læne sig ud af køkkenvinduerne med deres,
svulmende barme,
ud af vinduerne vil der hænge tørresnore med familiens,
undertøj,
det vil blafre i vinden,
jeg vil gå igennem Vesterbros digterkvarter i skumringen,
jeg vil slentre langs med Saxogade Oehlenschlägersgade,
Kingosgade,
jeg vil gå ind et sted på et af værtshusene,
måske Café Guldregn,
og nyde en bitter dram og ikke andet,
så ud og videre,
vil slide mine såler flade den sidste slentretur i København,
jeg vil sige farvel til min by”.

Digt 5: Det er et lån

Åha jeg skulle have haft et flexlån!
nu kan jeg se det,
det jeg skulle have valgt,
jeg havde været den bedste flexlåner,
ville have siddet der, smilende skævt da de fastforrentede rystede på hovedet af mig.

jeg ville have sagt at det er jo en chance man tar og måske går det galt,
når regeringen greb ind og reddede min røv så ville jeg have prøvet på ikke at smile!
Åha jeg ville have været flexlåner!
villavejens fribytter, realkreditkamikaze-pilot –
det var sådan de ville se mig,
alle de fastforrentede mænd på vejen ville tænke deres,
og det ville deres 6 procent-koner også,
men de ville ikke tænke det samme,
for konerne ville i al hemmelighed tænde på mig,
fordi jeg var en vild type,
og når regeringen greb ind og reddede min røv –
så ville jeg have prøvet ikke at smile!

Åha jeg burde have været flexlåner.
Jeg burde have hoppet med dengang regeringen tillod de nye masseødelæggelseslån,
jeg burde have omlagt alt jeg havde til flexlån,
huset havde været meget større i dag hvis jeg bare havde flexet,
min kone havde været kønnere på flexlån,
mine børn ville elske mig meget mere med et flexlån,
og de ville spise kornflexlån til morgenmad,
og se flexfaktor i TV og have været på flexbook,
og hver dag efter skole ville de uden at brokke sig lave deres lektier,
selv hunden ville flexe, når jeg sagde det!

jeg burde have haft flexlån.
jeg vil næste gang tage flexlån,
når regeringen griber ind og redder mig,
der skal jeg grine min røv i laser!

Det var alle de gode Dan Turell digte for nu

Så er vi kommet til vejs ende hvad angår de mange søde og sjove digte skrevet af digteren Dan Turell, som der dog desværre ikke er blandt os mere. Hvis du mener at der er et af Dan Turells bedste digte her i samlingen, som vi ikke har med eller som desværre på den eller den anden måde ikke er blevet inkluderet i samlingen her, så kan du meget vel sende en besked eller mail til os, så den kan komme med på listen her så hurtigt som muligt.

Det skal lige siges at processen med at udvælge mange af disse digte har været rigtig lang, og det har krævet at man først og fremmest har skaffet sig et overblik over mange af de mange digte som Dan Turell har stået for gennem tiden – og det er en del skal vi lige hilse at sige. Dernæst har det været vigtigt at inkludere digte som har været med til at repræsentere et så bredt udsnit af Dan Turells evner for at: det var derfor nemt at vælge digte som lå alt op af hinanden hvad angår stilen og den tematik som digtene indeholdt, men det var hurtigt valgt at denne lette løsning ikke var vejen frem, da det ville betyde at man ikke ville få andre digte at se.

Når man laver en liste som denne så er det nemlig også vigtigt at tænke på, at læserens opmærksomhed ikke varer for evigt og derfor er det meget vigtigt at man så hurtigt som muligt får indsat nogle digte som med andre ord kan vise den person som Dan Turell var. Det er ikke alle forfattere det ligger så meget af dem selv ned i deres værker, men her må man tage hatten af for en forfatter og digter som Dan Turell der på en sikker måde altid formåede at ligge en lille del af sig selv ned i hvert et digt. Om det så gjaldt en lille anekdote fra sit eget liv eller måske en lille bid af sin egen personlighed så var der ofte noget at spore af Dan Turell selv. Dette kommer måske ikke umiddelbart til udtryk i disse digte, men for dem der kendte ham mere personligt, så stod det omgående klart og jo mere man begynder at analysere på nogle af digtene jo mere vil det med garanti også stå klart for læseren.