Digte

Digte

Hvad er et digt? Få svaret på det her, og læs samtidig nogle af de bedste digte skrevet gennem tiderne af kendte og ukendte forfattere.

Et digt kan være mange ting. Det kan være en lille tekst bestående af et vers der beskriver en følelse, det kan være en lille historie fordelt over flere vers, eller noget helt tredje. Ofte vil man finde at verset rimer med enten ende rim, par rim eller lignende, men dette er slet ikke et krav til forfatteren og man vil ofte opleve at forfatteren på en kreativ måde leger med ordene så selve strukturen eller ordstillingen bliver en del af måden digtet forsøger at fortælle noget til læseren.

Herunder kan du læse et par kloge, finurlige, søde og kreative digte. Hvis du er på udkig efter et digt i en bestemt kategori kan du gå direkte til den her:

Listen med de mange gode digte

Hvordan bedømmer man et digt, og hvordan finder man ud af hvad de bedste digte er, der er blevet skrevet gennem tiden? Det simple svar er: det kan man ikke. Så snart et digt er færdigt så er det op til læseren at bedømme det, først at læse det, forstå det, analysere og mærke det. Det er derfor læserens helt egen subjektive mening der i sidste ende tæller og læserens mening der gør om digtet kan bedømmes som godt eller mindre godt.

Det er ligeledes forskellige ting, der betyder noget for den enkelte læser. Digte kan omhandle alt mellem himmel og jord, og et godt digt er også noget, der får os til at tænke og det der kan få mig til at tænke og filosofere ekstra meget over en tekst fra et digt eller en bestemt passage er ikke nødvendigvis det samme som du vil tænke videre over.

Dog er det herunder stadig forsøgt at lave en liste med digte, som der nok helt objektivt kan siges at være gode danske digte. Disse digte er blevet bedømt af vores læsere til at være de bedste efter en afstemning er blevet afholdt.

Jeg håber du får noget ud af et eller flere af disse digte herunder!


Syvsover

Benny Andersen
Fra Den Indre Bowerhat

Umulige umådelige morgen,
hvor man aldrig kommer ud af sengen,
eller blot når frem til dens udkant,
så vidtstrakt er den
på størrelse med et amt
man ormer sig vej –
under klam lavthængende dyne,
enlig vildfaren spermatozo,
har ikke kondition til at nå frem
må standse,
trække vejret og modet,
nu ingen svedig panik på lagnet,
der er endnu uprøvede folder at følge
ingen trafik at ta hensyn til
man ventes derude ved dynegrænsen,
med spørgsmål, aftaler, slidske, slips!
man ventes at vågne
man har pligt til at grave sig ud
en gang om dagen
og vise sig
spise lidt
vokse lidt
stille op og vente på sin tur
strække sig
bøje sig
skrive under på noget eller danse
tage stilling
tage ved lære
tage ved
men jeg blir mat i bevægelserne
af al denne dyne
der skyder sig frem foran mig som en bræ
hvad forplanter sig gennem dun
send et filtagtigt morse ud
til trippende foresatte
teklaprende nærmeste
vagthavende opdragere og kreditorer:
jeg er i live men på forhånd afkræftet
sæt en eftersøgning i gang
med radar, frømænd, sct. Bernhardshunde.


Gyldenlak

Tove Ditlevsen
Fra Lille verden

Alle mine blomster små,
de lukker sig ved nat –
og de tunge dufte gør mig træt og ør og svimmel!
Gyldenlakken, liljen og –
den lille klokkehat –
farves ganske mørke af den aftenlige himmel…

Sover mine blomster,
uden drømme, uden duft?
Lukker de sig stille ind i intethedens arme?
Eller ler og leger de,
i sommernattens luft
hemmeligt berusede og vidende og varme?

Liljerne og klokkeblomsten,
og den blå konval,
sover blidt og drømmeløst som sunde dyreunger
men den mørke gyldenlak
der er så skøn og sval
gløder i den dybe nat med røde flammetunger!

Gyldenlak, min hjerteblomst
din duft er sød og tung
og din drøm er hos mig i de lyse sommernætter
blussende og blomstrende
berusende og ung,
vandrer du alene over dug og månesletter.

Gyldenlak, min lidenskab
mit væsens dunkle strøm
blomst af blod og længsel, ingen storm og nat kan dræbe
af mit hjertes tungsind har,
du suget liv og drøm
derfor gløder du som ild og rav imod min læbe!


Udtalelse

Benny Andersen
Fra Den Indre Bowlerhat

Hvad jeg synes om situationen,
mit forhold til svingdøre,
min opfattelse af bladlus,
mine erfaringer med snipper,
mit syn på suppe,
mine tanker om afgrunde,
min stilling til stangspring,
min mening om månen,
på stående fod,
på hængende hår,
på nippet:

Fremtiden forekommer mig for tiden,
ikke mindst på grund af modstand fra,
udsat for betænkelige,
hvorimod                endnu ikke volder
trods de svingende
og jeg må her henvise til
eller rettere
man bør nok stadigvæk i givet tilfælde
ha hånd i hanke med

Til slut
mit syn på alting
i korthed
hjælp


Blinkende lygter

Tove Ditlevsen
Fra Blinkende Lygter

I barndommens lange og dunkle nat
brænder små blinkende lygter
som spor, af erindringen efterladt,
mens hjertet fryser og flygter.

Her lyser din vildsomme kærlighed
fortabt gennem tågede nætter,
og alt hvad du siden elsked og led
har grænser som viljen sætter.

Den første sorg har et spinkelt skær
som en tåre der skælver i rummet,
kun den vil være dit hjerte nær,
når al anden sorg er forstummet.

Højt som en stjerne en vårlig nat
brænder din barnlige lykke,
du søgte den siden, men fik kun fat
dens flakkende sensommerskygge.

Din tro tog du med dig så langt af led,
for det var det første og sidste,
nu står den og brænder i mørket et sted,
og der er ikke mere at miste.

Og en eller anden kommer dig nær,
men kan aldrig helt forstå dig,
for dit liv har du lagt under lygternes skær,
og ingen skal siden nå dig.


For hver Begyndelse

Tove Ditlevsen
Publiceret i Blinkende lygter

“For hver begyndelse, ny og ren,
som det første blad i en stilebog,
hvor pennen danser på fine ben,
ført af en vilje, vågen og klog –

kommer en tomhed, et ingenting,
der råber på slutning og afrundethed;
et afbrudt fald uden store sving,
hvor den, der falder, af intet ved,

og kun skal sanse, at noget er hændt,
som havde han tabt i et ukendt spil –
et stilebogsblad, som livet har vendt,
og aldrig kommer tilbage til.”

 

 

Læs mange flere digte

Vil du læse flere digte end dem du har kunne finde på listen her. Så er du mere end velkommen til at tage et kig på nogle af de andre store sider her på siden med digte om alt lige fra digte der handler om den dybere mening med livet til digte der handler om noget så tragisk og sørgeligt som død, men også andre digte der handler om positive ting som fx hvor stærkt et venskab kan være.

Mange af disse artikler herunder er også inddelt efter forfatteren der har skrevet digtet. Vi har her i Danmark været så heldige at have haft mange store digtere og forfattere gennem tiderne som har skrevet en masse stærke digte. Selvom disse digte ofte er mange år gamle og ofte op til flere årtier gamle eller endda mere end hundrede år gamle, så har de stadig en stor værdi i at blive læst og forstået af os den dag i dag.

Mange digte gemmer nemlig på en sandhed. En sandhed som går gennem tiden og som er ligeså relevant i dag eller vil være lige så relevant om 100 år som det var da det blev skrevet i sin tid.

Digte om livet

Digte om livet er altid gode. Uanset om man befinder sig midt i en svær periode hvor det hele kan føles som noget møg eller om man bare har brug for at få noget inspiration til hvordan man kan komme til at leve sit liv fulgt ud, så er der her noget for dig. De digte der er med i liste er nøje blevet udvalgt på baggrund af at de skal have noget stærkt at sige. Man finder således digte fra mange prominente personer og der vil måske endda være et digt eller to som du selv kan skrive ned og prøve at efterleve dit liv ud fra.

Digte om død

Døden er aldrig en sjov størrelse at have med at gøre. Men uanset hvor trist og håbløs den kan føles så er den unægteligt en ting der hænger fast sammen med det at leve og at være i live. Ingen er nogensinde sluppet godt fra den og med stor sandsynlighed vil ingen nogensinde komme til at gøre det. Livet og døden hænger så godt sammen af en grund og denne grund er i mange af disse digte blevet udpenslet.
Døden er aldrig sjov og den kommer ofte uventet og slår ned i de tider hvor man mindst ser det komme. Med døden følger ofte en tung sorg for de efterladte til den person der er gået bort og nogle af disse digte prøver derfor også at berøre nogle af de stærke følelser som sorgen indeholder. Ligeledes forsøger den at give et bud på, hvordan man bedst muligt kan bearbejde sorgen så den ikke får lov at tynge en ned alt for længe. Sorg kan man ikke komme udenom, men man kan ændre hvordan man håndterer den.

Haiku digte

Haiku digte er små søde, sjove og kloge digte, der oprindeligt stammer fra Japan men som sidenhen er blevet spredt ud over hele kloden. Digtet er altid skrevet på samme form og det er derfor meget strikse regler man skal efterleve og følge hvis man selv går og leger med ideen om at prøve at skrive sit eget Haiku digt. Haiku digte er gennem tiderne blevet udviklet og derfor vil man i dag kunne finde flere forskellige former for denne korte digtform. Tag et kig på listen hvis du vil læse og høre nogle af de bedste haiku digte gennem tiderne og hvis du i øvrigt kunne tænke dig at dykke dybere ned i, hvad der gør et godt haiku digt godt.
Ligeledes vil der være råd og tips til hvordan man kan skrive sit eget haiku digt som man kan dele med andre og som der måske kan få følelserne frem i andre personer, når de læser det. Det er netop det som et haiku skal kunne: at skabe en følelse når man læser det, og ofte vil man også finde ud af at selve Haiku digtet i sig selv formår at beskrive en stor følelse med få ord.

Halfdan Rasmussen digte

Halfdan Rasmussen var i sin samtid en stor forfatter og digter og han er også kendt for at have skrevet mange bøger og historier der er henvendt specielt til børn. Måske nok mest kendt er hans værker med alfabetet og de mange søde rim, som på en hyggelig og sjov måde lærer børnene om hvordan man skal sige bogstavet og hvilket bogstav der hører sammen med hvilken lyd.

Benny Andersen digte

Benny Andersen er ligeledes en stor dansk forfatter og han har også flere kendte digtsamlinger bag sig. Måske mest kendt er dog ikke et af hans digte men derimod en figur fra en af hans mange historier. Han er nemlig forfatteren der har skrevet den kendte historie om Snøvsen, som mange børn og voksne i dag kender fra hans mange sjove og fjollede eventyr.

Digte om venskab

Digte om venskab kan altid være stærke og gode at læse. Hver gang man læser et godt digt om venskabets bånd, så får man lyst til at fortælle en eller flere af sine gode venner hvor meget de betyder for en og hvor meget man holder af dem.
Venskabs digte er gode at læse, og disse digte kan måske bruges hvis man eksempelvis skal til fødselsdag eller lignende for en god ven. I dette tilfælde kan man snildt og let kigge listen igennem, finde et digt der beskriver ens venskab bedst muligt, og dernæst inkludere dette i en sød hilsen til den heldige ven, der har noget godt i vente.

Danske digte

Denne liste ligner lidt denne, men hvorimod der også kan risikere at blive inkluderet udenlandske digte på denne liste så vil de digte du finder inde på denne side kun indeholde digte, der er skrevet af store danske forfattere. På længere sigt er det også planen at lave en artikel der indeholder de digte som vi ofte modtager fra vores dygtige læsere.
Længere nede kan du da også finde en guide til, hvordan man kan skrive sit eget digt, og det har medført en lind strøm af læsere der har forsøgt at sætte sig ned med en grundide og derefter lade tankerne forme sjove og kloge ordspil, der er blevet skrevet ned på et papir og som til sidst udmønter sig i et flot digt. Disse digte er alle blevet gemt, og som sagt er det meningen at de på længere sigt skal blive delt i en artikel, der på fornemmeste vis præsenterer de mange ukendte digtertalenter som Danmark byder på.

Kan man selv skrive et digt?

Det kan man hvertfald. Hvordan skulle de store digtere ellers selv være begyndt? Det handler om at springe ud i det. De fleste digtere starter med en grundide som derefter kan blive til et heltstøbt digt. Det kan være at man har en følelse i kroppen som man gerne vil beskrive.

Hvis vi skal bruge et eksempel så kan det være at man netop har haft en kær ven eller måske et familiemedlem som er gået bort. Denne følelse af tomhed kan være svær at håndtere og derfor kan det være at man vælger at beskrive den og forstå den, og vigtigst af alt få den til at blive mindre i hverdagen ved at åbne op for den ved at beskrive den gennem et digt.

Formen af et digt er vigtig, men der er dog sjældent nogle stærke regler som ikke må brydes. Fx så er det ikke en fast regel at digtet skal rime. Det er faktisk de færreste rim som rimer, men det som man ofte skal holde sig til er at skrive sætninger, der er korte og med linieskæft efter efter hver enkelt sætning. Dette er ikke et absolut krav, men det er en god ide at holde sig til.

Når man bliver bedre og bedre til at skrive digte kan man begynde at eksperimentere lidt mere med formen og stilen. Her kan man begynde at bryde nogle regler som man måske ikke havde mod på at bryde førhen. Det kan være man bruger og benytter sig af nogle ord som, man ikke gjorde før, og ligeledes kan det være at formen på digtet bliver anderledes i takt med at man får mere og mere erfaring indenfor dette digtskrivnings felt.

Hvad skal det handle om?

Når man sætter sig ned for at skrive et digt så lyder det måske åbenlyst at man skal have en ide om hvad digtet skal handle om. Ikke desto mindre så kan dette være den største forhindring som mange har, når man får lyst og kan mærke at det kradser i en for at få lov at skrive et godt digt.

Find derfor ud af hvad dit digt skal omhandle. Man behøver ikke at have lagt sig helt fast på en handling eller et mønster for strukturen, men hvis du har et par stikord i baghovedet så plejer det altid at gøre underværker.

Digteren bag

Mange digtere gennem tiden har haft hårde liv. Der er her mange eksempler der her kan nævnes, og fælles for dem alle er at livet af og til har smidt nogle store forhindringer deres vej.

Om det er livet som digter der altid vil byde på disse udfordringer er uvist, men det kan også være at det går den anden vej, således at digtets håndværk finder frem til de personer der har det hårdt, og som har en indre trang til at komme ud med deres udfordringer på papir og formulere det med ord, så man ikke ene og alene skal kæmpe med sine indre dæmoner eller problemer.

Har du selv skrevet et digt?

Hvis du selv har skrevet et digt så vil vi meget gerne høre fra dig. I denne artikel er det primært digte fra de største danske forfattere gennem tiden, men der er ikke noget i vejen for at dit digt skulle kunne komme med også. Så hvis du har et skrevet et godt digt, så kan du bruge vores kontaktformular til at indsende det.

Til sidst er der kun at sige, at jeg håber du nød listen her! Denne artikel om digte har taget lang tid at lave og den har krævet meget research før den er udkommet i sin endelige form. Den bliver dog ofte opdateret med ny spændende viden om digte og nye digte, og derfor vil jeg anbefale at du kommer tilbage ofte for at se om du kan finde nye kloge ord gemt ned i den smukke litterære form vi kender som digte.

Related Articles

Back to top button
Close
%d bloggers like this: