Diverse
Ebbe skammelsøn – analyse, resume og tekst
Analyse af Ebbe skammelsøn
Ebbe Skammelsøn tekst
Ebbe Skammelsøn tekst
- Skammel han bor sig nør i Thy,
han er både rig og kåd.
Så væne har han sønner fem,
de to fores ilde ad.
-Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Ebbe han tjener i kongens gård,
både for guld og ære.
Hjemme sidder Peder, hans broder,
han lokker hans hjertenskære.
-Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - “Hil sidder I, stalten Adelus,
og syr hr. Ebbe klæder,
Ebbe han tjener i kongens gård.
Han spotter eder og hæder.”
-Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - “Så grant da kender jeg Ebbe,
og Ebbe kender grant sig –
han spotter ingen stalt jomfru.
Halv mindre spotter han mig.”
-Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - “Hør I, stalten Adelus,
vil I være min fæstemø.
det vil jeg for sanden sige –
Ebbe, min broder, er død.”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild! - Drukke de det fæstens-øl
end den samme nat,
brylluppet end før månedsdag,
de rådte det i-så brat.
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild! - Det var Ebbe Skammelsøn.
Han vågned om midjenat,
talte han for sin næste svend
af sin drøm så brat.
-Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild! - “Mig tyktes, at min stenstue,
stod al i lysen lue,
der brændte inde Peder, min broder,
og så min skønne jomfrue.”
-Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild! - “Det I tykte, jer stenstue
stod al i brændende glød,
det er: Peder, jer broder,
holder bryllup med jer fæstemø.”
-Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Det var Ebbe Skammelsøn,
han bandt sig sværd ved side,
så bad han sig orlov
hjem til sin fader at ride.
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Det var Ebbe Skammelsøn,
han kom så vel i lag:
han kom til sin faders gård
en første bryllupsdag.
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Ud kom Ebbes søstre to
med guldkar på hviden hånd:
“Velkommen, Ebbe, vor broder,
hjem til vort eget land.”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - “Hør I det, mine søstre to,
hvad jeg spør’ eder ad:
hveden er dette møgle folk,
her er samlet i dag?”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Svared hans yngste søster
udaf så megen nød:
“Det er Peder, din broder,
holder bryllup med din fæstemø.”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Sin ene søster gav han guldbrase på bryst,
den anden guldring på hånd:
“Dem havde jeg agtet min fæstemø,
førte dem af fremmed land,”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Den ene søster bad ham hjemme være,
den anden bad ham heden ride:
“Tøver du her i denne nat,
det bliver os alle til kvide,”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Ebbe han vendte sin ganger omkring,
han ville af gården ride,
hans moder fik i tøjlen og holdt.
Hun bad ham hjemme bide,
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Hans moder fik ham hynde og stol.
At sidde på de øverste bænke,
hans fader fik ham kande i hånd.
bad, han skulde gå at skænke.
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Skænked han den brune mjød
og så den klare vin,
hver sinde han til bruden så,
da randt ham tår’ på kind.
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Silde om den aften
rimen han faldt på,
det da var den unge brud,
hun skulde til senge gå.
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Fulgte de den unge brud
alt til det brudehus,
for går Ebbe Skammelsøn,
han bær’ for hende blus.
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Ledte han den unge brud
alt ad den højeloftsbro:
“Mindes I det, stalten Adelus
I gav mig eders tro?”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - “Al den tro, jeg eder gav,
den har Peder, eders broder,
alle de dage, jeg leve må,
jeg vil eder være for moder.”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - “Jeg loved jer ikke til min moder,
jeg loved jer til min viv!
derfor skal Peder Skammelsøn,
lade sit unge liv.”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - “Hør I, stalten Adelus,
I rømmer med mig af lande!
jeg vil slå Peder, min broder, ihjel
Og tåle for eder den vånde.”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - “Slår I Peder, eders broder, ihjel,
siden skal I mig miste!
så må I sørge jer selv til døde,
som vilden fugl på kviste.”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Det var Ebbe Skammelsøn,
han sit sværd uddrog,
det var stalten Adelus.
Han til jorden vog.
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Så tog han det blodige sværd
alt under sit skarlagenskind,
så gik han i stenstuen
for Peder, sin broder, ind,
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - “Hør du, Peder Skammelsøn,
du tøver alt for længe,
bruden længes fast efter dig,
udi sin brudeseng.”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Mælte det Peder, hans broder,
svared han alt så brat:
“Så gerne vil jeg dig unde
at sove hos bruden i nat.”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Det var Ebbe Skammelsøn,
han sit sværd uddrog,
det var Peder, hans broder.
Han til jorden vog.
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. - Hans fader gjorde han ilde sår!
Hans moder misted en hånd
Fordi træder Ebbe Skammelsøn,
så mangen vild sti om land,
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.